Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Velkommen i Topstykket

Vi er en institution med både vuggestue og børnehave, som ligger på grænsen mellem Sydhavnen og Valby. Vi er en nyere institution, og vi har åbne og lyse lokaler og en stor legeplads som er opdelt for vuggestuen og børnehaven. Derudover har vi et skønt nærområde med både Valbyparken og Valbyhallen i gåafstand, hvor vi gerne booker tid til at spille bold, tumle og lege. Vi tager også gerne forbi lokalområdets biblioteker eller på ture med S-toget, som vi bor tæt ved.

Nærvær og læring hele dagen

I Topstykket har vi stort fokus på, at alle børn og forældre mødes af nærværende voksne, som er til rådighed og har tid til at tale med jer. Vi forsøger altid at være lyttende over for børnene og hjælpe dem i deres sproglige udvikling, så de med ord, mimik eller fagter kan sætte ord på, hvordan de har det, og hvad de har på hjerte.

Vi har også fokus på, at der er mulighed for læring hele dagen. Det gælder både i hverdagsrutinerne, som når vi spiser, tager overtøj på eller vasker hænder. Det gælder også når vi voksne planlægger aktiviteter med et bestemt fokus og læring i tankerne. Og sidst men ikke mindst gælder det i alle de aktiviteter og samtaler, som børnene selv tager initiativ til, når noget særligt optager dem, og som vi griber og udforsker sammen med dem.

Fakta om Topstykket

Vi har plads til 136 børn som fordeler sig på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Pt. er vi i midlertidige lokaler på Julius Andersens Vej, men 1. januar 2027 flytter til Sydhavnen, hvor vores nye lokaler er ved at blive bygget på en vej som hedder Topstykket. Fordi vi er i midlertidige lokaler svinger vores børnetal og pt. har vi 3 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper.

Vi har også plads til en engelsktalende børnehavegruppe for børn af forældre der arbejder i Danmark som expads. Den er midlertidigt nedlagt, fordi der i Københavns kommune pt. ikke er behov for disse pladser.